Bag om Lauras Granola

At etablere Lauras Granola har været en stor drøm for en granola-entusiast som mig og har samtidig markeret en forvandling i min identitet som studerende.

Det første afgørende skridt mod denne rejse var, da jeg præsenterede mine granola-varianter for en person, som har stor erfaring i branchen og som tilbød sin hjælp. Jeg havde skabt de to granola-varianter, jeg ønskede at sælge, i mit beskedne kollegieværelse og tog dem med til mødet. Her stødte mine idylliske drømme om at eje en granola-virksomhed på virkeligheden, men det gav mig imidlertid blot mere motivation.

Jeg brænder for at levere granola af den bedste kvalitet, så du kan nyde hver knasende bid med visheden om, at det, du spiser ikke kun er lækkert, men også omhyggeligt lavet. Jeg er taknemmlig for at være en del af din daglige rutine, og jeg tager det seriøst.

Min granola er one bite ahead ved at forene sundhed, smag og nytænkning i hver eneste mundfuld.

Mit bidrag til mindre madspild

Jeg bruger overskudsbananer i min produktion, hvilket er et ekstra plus, da de ikke kun tilfører god sødme, men også hjælper med at bekæmpe madspild. Bekæmpelse af madspild har været en af mine store passioner i en lang årrække, og jeg er stolt over at kunne integrere dette vigtige princip i min virksomhed.

Hvorfor Granola?

Personligt har jeg altid troet på, at det, vi spiser, overvejende bør give mest mulig næring og fremme vores helbred samtidig med at være smagfuldt. Derfor har jeg i mange år eksperimenteret med opskrifter på granola, hvor blandt andet modne bananer bidrager med sødme og fungerer som et naturligt bindemiddel. Dette eliminerer unødvendige ingredienser og skaber en sundere samt nærende granola.

For nogle mennesker, inklusiv mig selv, er granola mere end bare et element til min morgenmad, snack eller hvordan jeg ellers spiser den. Det er en måde at dele øjeblikke på og være nærværende med dem, jeg holder af. Indimellem fungerer det også blot som en effektiv kilde til næring og energi, der hjælper mig med at få tingene gjort.